Deep Dive er en metode, hvor en person eller et team udfører en intens og dybtgående analyse af et bestemt problem eller emne.
Deep Dive teknik kan bruges af en enkelt person eller en gruppe for at brainstorm, problem løse eller engagere sig i idé skabelse. Når nogen udfører et dybt dykke på et bestemt problem, gennemfører de en omfattende og grundig undersøgelse af dette problem. Den dybe dykker vil være sikker på at undersøge, hvordan problemet opstod, hvilke virkninger problemet har på sit miljø, mulige løsninger på problemet, og hvordan de mulige løsninger vil påvirke problemets miljø yderligere. Et dybt dykke udføres efter en kort analyse har vist, at der er behov for yderligere undersøgelser. Der er tre hovedgrunde til dyb dykke:
Et dybt dyk henviser til en grundig og detaljeret udforskning af et emne, en idé eller et problem. Det indebærer at gå ud over overfladiske fakta for at forstå kompleksiteter, årsager og forbindelser inden for emnet.
At tage et dybt dyk hjælper eleverne ved at fremme kritisk tænkning, dybere analyse og kobling af koncepter. Dette fører til stærkere forståelse og fastholdelse sammenlignet med blot at skimpe information.
Eksempler inkluderer projektbaseret læring, udførelse af eksperimenter, analyse af casestudier eller forskning i historiske begivenheder i detaljer. Disse aktiviteter kræver, at eleverne undersøger og syntetiserer information.
Lærere bruger dybt dyk til at fremme engagement, kritisk tænkning og mestring af komplekse emner. Dybe dyk hjælper eleverne med at udvikle forskningsfærdigheder og skabe meningsfulde forbindelser til virkelighedens problemer.
Et dybt dyk udforsker et emne i detaljer ved at undersøge årsager, virkninger og nuancer. En overfladisk oversigt giver grundlæggende fakta eller resuméer uden dybdegående analyse.