Radar er et akronym for Radio Detection og Ranging. Det er et system, der blev udviklet under Anden Verdenskrig for at måle afstanden og hastigheden af genstande ved hjælp af radiobølger. Det fungerede som et varslingssystem, der afslørede fjerne fjendefly, som ellers ikke kunne opdages med det blotte øje.
Et radar system kan bruges til at registrere en objekts placering og hastighed. Systemet arbejder ved hjælp af en sender, en transmitterende og modtagende antenne (nogle gange er det to separate antenner, men ofte vil kun en bruges til begge roller) og en processor. For det første sendes en puls af elektromagnetisk stråling, normalt radio eller mikrobølger, fra radarsystemet. Hvis pulsen når en solid genstand, afspejler den objektet. Denne reflekterede bølge detekteres derefter af modtageantennen og behandles, hvilket giver brugerens information om objektets placering og hastighed.
Heinrich Hertz fandt ud af, at radiobølger kunne afspejles ud fra solide genstande i 1886, og den tyske fysiker Christian Hülsmeyer var den første person til at udvikle et system, der kunne bruge radiobølger til at opdage faste objekter. I 1934 ved begyndelsen af anden verdenskrig var der rygter om, at tyskerne skabte en dødsstråle. Robert Alexander Watson-Watt blev bedt om at undersøge muligheden for en sådan ide. Han regnede med, at det ville være umuligt at skabe stråle, der kunne ødelægge noget, men det bad ham om at tænke over andre anvendelser til radiobølger. Han skabte det første brugbare detektionssystem ved hjælp af radiobølger i 1935.
Dette system blev rullet ud langs den britiske kyst, hvilket gjorde det muligt for det britiske militær at få tidlig varsel om eventuelle indkommende fjendtlige bombefly. Watson-Watts præstationer antages at have ændret resultatet af Anden Verdenskrig for den allierede side. Watson-Watt blev ridderet i 1942 og fik den amerikanske medalje af fortjeneste i 1946 for sit arbejde på radar. Termen radar blev mønten af US Navy i 1939. Radarsystemer bruges nu over hele verden til en række civile og militære anvendelser.
Radar er et system, der bruger radiobølger til at opdage og placere objekter ved at måle den tid, det tager for bølger at vende tilbage efter at have ramt noget. Det fungerer ved at sende pulser ud og modtage ekkoer, hvilket hjælper med at bestemme et objekts afstand, hastighed og retning.
Radar bruges bredt til vejrudsigt, flytrafikstyring, fartmåling af politiet, maritim navigation og endda i sport til at måle boldhastighed. Dets evne til at se gennem tåge, regn og mørke gør det vigtigt i mange felter.
Radarteknologi blev udviklet i 1930'erne af flere opfindere, men Sir Robert Watson-Watt betragtes ofte som en nøglepioner. De første praktiske radarsystemer blev brugt under Anden Verdenskrig til militær forsvar.
Radar bruger radiobølger til at opdage objekter i luften eller på land, mens ekkolod bruger lydbølger til at opdage objekter under vandet. Begge hjælper med at lokalisere objekter, men de opererer i forskellige miljøer.
Radar kan opdage objekter på lange afstande, fungerer i alle vejrforhold og giver hurtig, præcis information om bevægelse og placering. Disse fordele gør det vigtigt for transport, sikkerhed og videnskabelig forskning.