Afstand og forskydning er lidt forskellige fra hinanden. Afstand er en skalær mængde, der beskriver hvor meget jord en genstand har dækket. Fortrængning er en vektormængde, der beskriver, hvor langt et objekt er fra dens startposition. En forskydningstidsgraf placerer normalt forskydning på y-aksen og tiden på x-aksen. Ved hjælp af SI-enheder måles forskydningen i meter, og tiden måles i sekunder.
I denne aktivitet mærker de studerende grafer på forskydningstid og giver eksempler på scenarier. Studerende bliver ofte forvirrede med hastighedstidsgrafer, så denne aktivitet vil fungere som både en måde at introducere forskydningstidsgrafer og tjene som en visuel reference til senere!
| Afsnit | Beskrivelse | Eksempel |
|---|---|---|
| EN | Objektet bevæger sig med en konstant hastighed. | Sandy er en park ranger. Hun patruljerer parken med konstant hastighed i sit køretøj. |
| B | Objektet er stationært. | Hun ser en gås på sin måde og stopper for at lade den passere. |
| C | Objektet bevæger sig med en konstant hastighed i samme retning som sektion A, men ikke så hurtigt. | Hun fortsætter igen, men denne gang langsommere, hvis der er andre dyr. |
| D | Objektet bevæger sig med en konstant hastighed (hurtigere end A og C), men i modsat retning. | Der var et andet dyr, men ikke en gås! Hun vender hurtigt sit køretøj rundt for at gå tilbage til ranger-stationen i høj hastighed. |
Som en forlængelse skal du give dine elever en beskrivelse af en rejse og derefter lade dem oprette grafen selv. Denne aktivitet ville også fungere, hvis du fik dine elever til at markere en hastighedstidsgrafik.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Mærk og fortolk en afstandstidsgrafik. Giv et eksempel på et eksempel, der ledsager det.
Historiefortælling hjælper eleverne med at forbinde abstrakte grafer med virkelige oplevelser. At omdanne data til mindeværdige historier øger forståelsen og gør undervisningen sjovere!
Spørg eleverne om idéer, som at gå i skole eller en weekendudflugt. Vælg et scenarie, alle forstår for at gøre aktiviteten mere meningsfuld og inkluderende.
Guid eleverne til at dele historien op i adskilte begivenheder — gå, stoppe, vende om. Hver begivenhed bliver en sektion på grafen, forbinder fortællingen med data.
Arbejd sammen om at tegne grafen på tavlen eller digitalt. Mærk akserne tydeligt og marker hver sektion med en beskrivelse og den historie, den repræsenterer.
Gennemgå hver del af grafen, forbind linjer og hældninger med historien. Spørg eleverne om at forklare, hvordan grafen viser bevægelse, pauser og ændringer i retning.
Et forskydnings-tid diagram viser, hvordan et objekts position ændrer sig over tid, inklusive retning, mens et afstand-tid diagram kun viser den samlede tilbagelagte distance, uanset retning. Forskydning er en vektor (viser retning), men afstand er en skalar.
For at tolke et forskydnings-tid diagram skal du se på hældningen af linjen: en lige opad- eller nedadgående hældning betyder konstant hastighed, en flad linje betyder, at objektet er stationært, og ændringer i hældning viser ændringer i hastighed eller retning.
Elever bør mærke akserne (forskydning i meter på y-aksen, tid i sekunder på x-aksen), markere hver sektion med hvad der sker (bevægelse, stationær), og tilføje en narrativ scenario, der matcher diagrammets bevægelse.
En god aktivitet er at få eleverne til mærke et forskydnings-tid diagram og skabe en historie eller eksempel for hver sektion, hvilket hjælper dem med at forbinde diagrammets form med virkelige bevægelsesscenarier.
Et forskydnings-tid diagram har forskydning (meter) på y-aksen og viser position over tid, mens et hastighed-tid diagram har hastighed (meter/sekund) på y-aksen og viser, hvordan hastighed eller retning ændrer sig over tid.