En sælgers død er fuld af almindelige litterære elementer, der er vigtige for de studerende til at udforske. Da dette er en af Millers mest berømte tragedier, er det nyttigt for eleverne at forstå, hvorfor det er kategoriseret som en tragedie. Fremmest, det centrerer omkring en tragisk Helt. Men Millers hovedperson er en ny form for tragiske Helt: ”den almindelige mand”. Denne karakter adskiller sig fra traditionelle tragiske helte, i Millers essay, "Tragedie og den menige mand", forklarer han, hvordan denne version adskiller sig fra den klassiske græske arketype.
Efter at have læst stykket, bede eleverne læse Millers essay om "Tragedie og den menige mand" og skabe et storyboard skildrer Willy som en tragisk Helt.
Den fælles mand er en apt emne for tragedien i sin højeste mening, idet den fælles mand er nemt relateres til publikum. I denne leg, Willy Loman er en middelklasse sælger, der ønsker at arbejde hårdt og forsørge sin familie.
| Egenskab | Millers View | Eksempel fra En sælgers død |
|---|---|---|
| Hamartia
Den Fejl i Character | Miller troede det var den iboende manglende vilje til at forholde sig passivt over for, hvad karakteren undfanger at være en udfordring for hans værdighed. | Willy nægter at acceptere, at succes er bygget af hårdt arbejde og beslutsomhed. |
| hybris
Overdreven Pride | I Millers opfattelse, den tragiske helt er ”en figur, som er klar til at nedlægge sit liv, hvis det bliver nødvendigt, for at sikre en ting -. Hans følelse af personlig værdighed” | Willy er for stolt til at tage et job fra sin nabo, men begår selvmord for at sikre sin familie har den finansielle stabilitet, at han ikke kunne give. |
| Peripeteia
Tilbageførsel af Fortune | Miller mente, at helten kunne forskydes fra formue. Tragedie, da, ”er en konsekvens af en mands samlede tvang til at evaluere sig selv retfærdigt”. | Gennem hele spillet Willy refererer til andre omkring ham, der er mere vellykket som havende held eller karisma. Han taler om fortrydelse, han har løbet ikke kommer med sin bror til Afrika, hvilket gjorde ham rig. |
| Anagnorisis
A Moment af kritisk Discovery | For Miller, ødelæggelsen af den menige mand kommer sammen med hovedpersonens erkendelse af, at han er på kant med verden, og hans omgivelser kan ikke ændres til at nå sine mål. | Efter at han er fyret, Willy indser han aldrig vil lykkes i erhvervslivet, og at der på trods af hans bedste indsats, har hans søns ikke opnået de ambitioner, han holdt for dem. |
| Nemesis
Skæbnen der ikke kan undgås | Miller siger tragedie ”postulerer en forkert eller en ond i [hovedpersonens] miljø.” Noget er i vejen for hovedpersonen fra at nå sit retmæssige plads. | Hvad sker er gjort, hvad der vil være vil være. Willy er for gammel til at ændre og kan ikke ændre fortiden. |
| Catharsis
Publikums Følelse af Pity eller Frygt Efter heltens Fall | I Millers opfattelse kan et moderne publikum vedrører såvel den fælles mands ”underliggende frygt for at blive fordrevet, katastrofen ligger i at blive revet væk fra vores valgte billede af, hvad og hvem vi er i denne verden.” | Publikum er tilbage med en følelse af medlidenhed med Lohman desperate selvmord, og frygter, at de også kan leve liv, hvor deres drømme vil aldrig blive realiseret. |
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Opret et storyboard, der viser, hvordan Willy kan betragtes som en tragisk Helt.
Opfordr til gennemtenkt dialog ved at oprette en sammenligning mellem Willy Loman og klassiske tragediehelte som Oedipus eller Hamlet. Dette giver eleverne mulighed for at analysere forskelle i baggrund, motivation og fald, hvilket uddyber deres forståelse af Miller's unikke tilgang til tragedie.
Udform åbne spørgsmål som, „Hvad gør Willy relaterbar for et moderne publikum?” eller „Hvordan adskiller hans fald sig fra en klassisk helt?” for at hjælpe eleverne med at tænke kritisk og forbinde ideer.
Demonstrer hvordan man understøtter meninger med citater fra både Millers essay og stykket. For eksempel, fremhæv Willys tro på værdighed og kontraster det med Oedipus's kongelige hovmod, hvilket viser eleverne, hvordan man bygger stærke, tekstbaserede argumenter.
Del klassen op i grupper og giv hver gruppe en anden tragediehelt til at sammenligne med Willy. Dette fremmer samarbejde, dybere analyse, og giver eleverne mulighed for at lære af hinandens perspektiver.
Bed eleverne om at skrive en kort refleksion over, hvordan deres syn på tragedie ændrede sig efter at have diskuteret både moderne og klassiske helte. Dette hjælper med at cementere deres læring og fremmer personlige forbindelser til materialet.
Willy Loman er en tragisk helt, fordi han har en fatal fejl (hamartia), der fører til hans undergang. Han er en “almindelig mand”, hvis utrættelige jagt på værdighed og succes blinder ham for virkeligheden, hvilket til sidst får hans tragiske ende. Arthur Miller omdefinerer den tragiske helt som relaterbar og fejlagtig, hvilket gør Willys rejse dybt påvirkende for moderne publikum.
Arthur Miller omdefinerer den tragiske helt ved at fokusere på den “almindelige mand” snarere end adel. I sit essay “Tragedy and the Common Man” argumenterer Miller for, at almindelige mennesker kan opleve ægte tragedie, da deres kamp for værdighed og selvværd er universelt relaterbar.
Nøgleegenskaber inkluderer hamartia (Willys nægtelse af at konfrontere virkeligheden), hubris (overdreven stolthed), peripeteia (ændring af skæbne), anagnorisis (erkendelsestidspunkt), nemesis (uundgåelig skæbne) og catharsis (publikumets medlidenhed og frygt). Hver enkelt illustreres gennem Willys handlinger og oplevelser i stykket.
Eleverne bør identificere begivenheder eller træk fra stykket, der matcher de tragiske helt attributter (som hamartia og hubris), og derefter illustrere hver i en storyboard-celle. Under hver illustration bør de skrive en kort beskrivelse, der forbinder Willys karakter med attributten.
Miller mener, at den almindelige mand er central for moderne tragedie, fordi hans kampe er relaterbare for de fleste. Dette gør den tragiske helt mere tilgængelig og følelsesmæssigt resonant, da publikum ser deres egne frygt og håb reflekteret i karakteren.