Til denne aktivitet vil de studerende være nødt til at tænke som en historiker og kilde til et dokument. Et nyttigt tip, inden denne aktivitet begynder, er at gennemføre en klassediskussion, der er centreret omkring følgende spørgsmål: ”Hvordan afslører historikere fortiden?” Denne diskussion giver studerende mulighed for at dele adskillige meninger, som normalt vil resultere i, at en studerende nævner et dokument, artefakt, tale, fotografi osv.
Ved hjælp af et edderkopkort vil eleverne tage fem væsentlige historiske spørgsmål til et dokument og repræsentere deres forståelse af dets betydning . Studerende skal vælge et historisk dokument eller tale, der vil tjene som et visuelt hjælpemiddel til deres abstrakte skriftlige svar. Denne opgave fokuserer på at få eleverne til at tænke over de spørgsmål, der er vigtige for historikere at stille, inden de begynder deres historiske undersøgelse. For hvert spørgsmål skal eleverne beskrive, hvorfor de mener, at disse spørgsmål er vigtige at stille. De spørgsmål, der skal bruges til denne aktivitet er:
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Elevinstruktioner
Opret et edderkopkort, der beskriver vigtigheden af spørgsmål at stille, når du køber et dokument.
At lære elever at vurdere en kildes pålidelighed opbygger kritisk tænkning og forbereder dem på dybere analyse. Brug virkelige eksempler for at gøre denne færdighed engagerende og relevant.
Start med hverdagskilder som nyhedsartikler, opslag på sociale medier eller lærebøger. Spørg eleverne, hvilke de stoler på, og hvorfor, for at hjælpe dem med at relatere pålidelighed til deres daglige liv.
Vis et dokument og tænk højt, mens du tjekker for forfatterbias, oprettelsesdato og formål. Fremhæv advarselsflag og pålidelige træk, og gør din proces gennemsigtig.
Giv en blanding af pålidelige og tvivlsomme dokumenter. Lad eleverne arbejde sammen om at spotte bias, manglende information eller corroborerende detaljer, og del deres ræsonnement med klassen.
Udarbejd en pålidelighedstjekliste med spørgsmål som: Hvem er forfatteren? Er der beviser for bias? Kan fakta bekræftes? Sæt den op i klasseværelset eller tilføj den til elevnoter til fremtidig reference.
Kildekritik af et historisk dokument betyder at undersøge, hvor det kommer fra, hvem der har skabt det, og i hvilken sammenhæng det blev lavet. I klasseværelset hjælper dette eleverne med at tænke som historikere, stille spørgsmål ved dokumentets oprindelse, formål og pålidelighed, inden de drager konklusioner.
For at hjælpe eleverne med at analysere primære og sekundære kilder, brug vejledende spørgsmål som hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor. Opmuntr dem til at skabe visuelle værktøjer, som edderkoppediagrammer, og diskuter den historiske kontekst, forfatterens perspektiv og årsagerne til dokumentets oprettelse.
De fem væsentlige spørgsmål er: Hvem har skabt dokumentet? Hvad skete der på det tidspunkt? Hvornår blev det lavet? Hvor blev det lavet? Hvorfor blev det lavet? Disse spørgsmål hjælper elever med at evaluere kilder kritisk.
En edderkoppediagram er en grafisk organiseringsmetode, der giver eleverne mulighed for visuelt at nedbryde nøglespørgsmål om et dokument. Ved at kortlægge hvem, hvad, hvornår, hvor og hvorfor, får eleverne en bedre forståelse af betydningen og konteksten af historiske kilder.
At forstå konteksten hjælper eleverne med at se, hvorfor et dokument blev skabt, hvad der påvirkede dets indhold, og hvor pålidelig det kan være. Denne kritiske tænkningsfærdighed er afgørende for ægte historisk analyse og for at undgå misforståelser.