En fælles brug for Storyboard That er at hjælpe eleverne med at lave et Storyboard That fra en historie. Dette er ikke kun en god måde at undervise i delene af plottet, men det styrker store begivenheder og hjælper eleverne med at udvikle større forståelse af litterære strukturer.
Studerende kan oprette et storyboard, der fanger fortællingsbuen i et værk med et sekscelle storyboard med de store dele af plotdiagrammet. For hver celle skal eleverne oprette en scene, der følger historien i rækkefølge ved hjælp af: Exposition, Conflict, Rising Action, Climax, Falling Action og Resolution.
Som en ung britisk kejserlig politibetjent i Moulmein, Burma, fortæller fortælleren rutinemæssigt hatefulde stirringer, jeers og fornærmelser. Det burmesiske folk har en intens foragt for deres britiske undertrykkere, men mens fortælleren internt er enig og sympatisk med dem, ved han også, at han har et job og en position til at opretholde for tiden.
Fortælleren kaldes om en elefant, der er gået "must" eller sur, og har vist aggressiv adfærd i den lokale basar. Mahout, træner og vicevært af elefanten, var gået ud på at lede efter elefanten, efter at den var flygtet, men han gik i den forkerte retning. Fortælleren tager et riffel og går ud på jagt efter elefanten, men er ikke sikker på hvad han vil gøre, når han finder det.
Fortælleren kommer på tværs af elefanten, som lige har dræbt en indfødt dravidisk coolie. Fortælleren sender nogen til en elefantgevær, og en skare samles. Mens fortælleren oprindeligt sendte til riflet til forsvar, følger den samlende folkemængde ham, da han finder elefanten fredeligt at spise græs på marken. Mens fortælleren ved, at elefanten ikke længere er en fare, vil de 2.000 mennesker bag ham have et show. Hvis han bare går væk, vil han se ud som en narre.
Fortælleren vil ikke skyde elefanten. Elefanten er en vigtig og dyr besiddelse, og fortælleren ser ingen mening om at dræbe ham. Men hans stolthed og hans position som en hvid politibetjent gør ham til at beslutte at skyde alligevel. Fortælleren ved ikke, hvordan man skyder for at dræbe en elefant, og elefanten falder til jorden i smerte, men dør ikke.
Fortælleren fortsætter med at skyde elefanten på steder, hvor han mener, at døden kommer hurtigt, men han er ikke helt sikker på elefantens anatomi. Flere skud til hans bryst og hoved virker ikke. Elefanten fortsætter med at lide indtil endelig fortælleren skal gå væk. Burmans striber den døde elefant til knoglerne.
Fortælleren fortæller skødens efterdybning. Ejeren var rasende, men ejeren var en indisk, så hans mening tællede ikke for meget. Fordi elefanten havde dræbt cooliemanden, var fortælleren retligt i stand til at dræbe elefanten. En europæisk mand mumlede, at det var en skam at dræbe elefanten for at dræbe en coolie, fordi elefanten er mere økonomisk værd. Fortælleren ved, at han gjorde det, fordi han ikke ønskede at se ud som en narre.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Lav et visuelt plotdiagram af "Shooting an Elephant".
Inviter eleverne til at genfortælle en vigtig scene fra „Shooting an Elephant” ud fra perspektivet af en anden karakter, som elefanten eller en burmesisk landsbyboer. Denne friske vinkel opmuntrer empati og hjælper eleverne med at dybt forstå karaktermotiver og historiens temaer.
Udpeg elever som fortælleren, bysbørn eller elefanten, og spil ud vigtige scener. Dette bringer historien til live, fremmer samarbejde, og hjælper eleverne med at internalisere begivenheder og motivationer på en mindeværdig måde.
Få eleverne til at undersøge britisk imperialisme i Burma for at forstå settingen og de sociale dynamikker i historien. Denne baggrundsviden beriger klasse-diskussionen og hjælper eleverne med at skabe meningsfulde forbindelser til teksten.
Organiser en klasse-debat om hvorvidt fortælleren traf den rigtige beslutning. Opmuntr eleverne til at bruge beviser fra teksten og deres research. Denne aktivitet udvikler kritisk tænkning og argumentationsevner.
Et plotdiagram for "Shooting an Elephant" skitserer historiens hovedbegivenheder ved hjælp af seks dele: eksposition, konflikt, opbygning, klimaks, nedtoning og løsning. Det hjælper eleverne med visuelt at organisere og forstå den narrative struktur i George Orwells essay.
For at lære eleverne at opsummere "Shooting an Elephant", kan du få dem til at lave et seks-cellet storyboard, der fanger hvert plot element—eksposition, konflikt, opbygning, klimaks, nedtoning og løsning—ved at tegne scener og skrive korte beskrivelser for hver.
De vigtigste begivenheder inkluderer: fortællers rolle som britisk officer i Burma, opdagelsen af den hærgede elefant, tilstrømningen af folk, fortællers moralske kamp, at skyde elefanten under pres og refleksion over hans motiver og konsekvenser.
Brugen af et visuelt plotdiagram engagerer eleverne ved at lade dem nedbryde og organisere historielelementer, hvilket styrker forståelsen af narrativ ark og hjælper dem med at huske større begivenheder og litterære termer.
Brug interaktive værktøjer som storyboards, opfordr til gruppearbejde, giv klare instruktioner for hver plotdel, og lad eleverne illustrere scener. At relatere temaer til elevernes egne erfaringer kan også øge engagement og forståelse.