Der er mange forskellige typer skyer, og de kategoriseres ved hjælp af et system baseret på, hvor de er i atmosfæren. Dette klassificeringssystem svarer til den lineanske taksonomi, der bruges til at klassificere levende ting, hvor hvert ord henviser til en anden komponent. For eksempel henviser skyer med nimbo eller nimbus til skyer, der producerer nedbør. Skyer med strato eller stratus i navnet dannes normalt i lag.
I denne aktivitet opretter de studerende en chat, der identificerer og illustrerer forskellige typer skyer og deres højde. Denne aktivitet kan stilladses, hvor billederne af skyerne leveres, og studerende bliver bedt om at mærke dem. Du kan også opfordre eleverne til at gå ud og identificere de forskellige typer skyer og uploade fotos af alle de tager.
Hvis du vil finde ud af mere om skytyper, kan du tage et kig på den internationale skyatlas fra Verdens Meteorologiske Organisation.
Cirrus - En høj, atmosfærisk løsrevet sky, kendetegnet ved tynde hårlignende tråde. Navnet kommer fra det latinske ord cirrus , der betyder "hår".
Cirrocumulus - Karakteriseret ved tynde hvide lag fremstillet af regelmæssigt arrangerede korn eller krusninger.
Cirrostratus - Kendetegnet ved et glat, gennemsigtigt ark, der dækker en del af eller hele himlen. Denne sky type kan forårsage en glorie omkring solen.
Altocumulus - Karakteriseret ved plaster og ark dannet af afrundede masser, lag eller ruller. De kan være diffuse eller lavet af fibre.
Altostratus - Grålige eller blålige lag dækker hele eller en del af himlen. I modsætning til Cirrostratus forårsager denne skytype ikke en halo omkring solen.
Nimbostratus - Gråt skylag forbundet med regn eller snefald. Skyet er normalt tykt nok til at blokere Solen.
Stratocumulus - Grå eller hvide pletter og lag dannet af grupper med afrundede masser. Stratocumulus skyer er normalt ikke-fibrøse.
Cumulus - Fritagne, fluffy skyer med klart definerede kanter. Baserne på disse skyer er flade og grå, mens toppe danner strålende hvide bule, der kan ligne blomkål.
Stratus - Et lavt, glat ark grå sky ofte forbundet med nedbør. Disse skyer blokerer ofte for solen.
Cumulonimbus - Disse skytyper har en stor lodret højde, der danner store bjerge. De fleste af disse skyer er flade og spredt ud øverst. De er undertiden kendt som tordenvejrsky.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Identificer og beskriv de forskellige typer skyer, og klassificer dem efter højde.
Engager eleverne ved at bruge lokale vejrrapporter eller vejr-apper til at observere og registrere aktuelle skydtyper i dit område. Dette tilføjer en realistisk kontekst, hjælper eleverne med at lave forbindelser, og opmuntrer dem til at øve observationsfærdigheder.
Få eleverne til at føre en daglig eller ugentlig journal, hvor de tegner eller fotograferer skyer, de ser, og mærker deres typer. Journalføring opbygger konsistens og hjælper eleverne med at følge vejrforhold over tid.
Vis, hvordan man bruger et skyklassifikationsdiagram til at matche rigtige himmelobservationer med skydtyper. Vis eleverne, hvordan man tjekker højde, form og farve for mere præcis identifikation.
Undervis eleverne i at bruge deres skyobservationer til at forudsige det kommende vejr. For eksempel kan opdagelse af nimbostratus eller cumulonimbus-skyer signalere regn eller storme, hvilket forbinder videnskab med hverdagen.
Inviter eleverne til at dele deres observationer og forudsigelser med klassekammerater. Diskussion af fund opbygger kommunikationsevner og styrker forståelsen af skydtyper og vejrforhold.
Skyer klassificeres ud fra deres udseende og højde på himlen. De vigtigste typer inkluderer cirrus, cumulus, stratus og nimbus, med yderligere variationer som cirrostratus eller altocumulus. Klassifikationsterminer beskriver deres form og vejreffekter, såsom nimbus, der angiver nedbør, og stratus, der betyder lagdelte skyer.
Elever kan identificere skyer ved at observere deres form, farve og højde på himlen. Ved at bruge et skydiagram eller billeder kan de matche det, de ser, med kategorier som fyldige cumulus eller fårelige cirrus. At gå udenfor og tage billeder er en praktisk måde at øve sig i at genkende skyer på.
Høje skyer (f.eks. cirrus) dannes over 6.000 meter og fremstår ofte tynde og fårelignende. Mider skyer (f.eks. altostratus) findes mellem 2.000 og 6.000 meter og ser mere lagdelte eller pletterede ud. Lave skyer (f.eks. stratus, cumulus) dannes under 2.000 meter og er ofte tættere og nærmere jorden.
Skye med "nimbus" i navnet, som nimbostratus eller cumulonimbus, producerer typisk regn eller sne, fordi de indeholder nok fugtighed og tykkelse til at støtte nedbør. Andre skyer, som cirrus eller cumulus, er ofte for tynde eller tørre til at forårsage nedbør.
En god aktivitet er at lave et skyklassifikationsdiagram. Lad eleverne sortere billeder af forskellige skyer efter højde (høj, mider, lav) og mærke hver type. De kan også gå udenfor for at observere skyer og uploade fotos til diskussion, hvilket gør læringen interaktiv og visuelt.