(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Opret en visuel plot diagram af Julius Caesar.
(Du kan også oprette din egen på Quick Rubric.)
Dygtig | Emerging | Starten | Prøv Igen | |
---|---|---|---|---|
Beskrivende og Visuelle Elementer | Celler har mange beskrivende elementer, og give læseren en levende repræsentation. | Celler har mange beskrivende elementer, men strømmen af celler kan have været svært at forstå. | Celler har par beskrivende elementer, eller har visuals, der gør arbejdet forvirrende. | Celler har få eller ingen beskrivende elementer. |
Grammatik / Stavning | Textables har tre eller færre stave / grammatiske fejl. | Textables har fire eller færre stave / grammatiske fejl. | Textables har fem eller færre stave / grammatiske fejl. | Textables har seks eller flere stave / grammatiske fejl. |
Bevis for Effort | Arbejdet er velskrevet og gennemtænkt. Studerende har gjort både peer og lærer redigering. | Arbejdet er velskrevet og gennemtænkt. Studerende har enten lærer eller peer-redigering, men ikke begge dele. | Studerende har gjort hverken peer, eller lærer redigering. | Arbejdet viser ingen tegn på nogen indsats. |
Grund | Alle dele af plottet er inkluderet i diagrammet. | Alle dele af plottet er inkluderet i diagrammet, men en eller flere er forvirrende. | Dele af plottet mangler fra diagrammet, og / eller nogle aspekter af diagrammet gør plottet vanskeligt at følge. | Næsten alle dele af plottet mangler fra diagrammet, og / eller nogle aspekter af diagrammet gør plottet meget vanskeligt at følge. |
Introducer strukturen i fem akter ved at lave en sammenligning mellem rutsjebaner og litterære skrifter. Forklar, hvordan historier indeholder tider med spændende bygning og efterår, ligesom en rutsjebanetur. Dette sætter eleverne i stand til at forstå den organiske strøm af konflikt og løsning i en fortælling. Eleverne kan også tegne et billede af en rutsjebane for at sammenligne med vigtige elementer i historien.
Vælg en populær historie/roman eller film, som de fleste studerende har hørt om og er interesserede i. Dissekere historiens vigtigste øjeblikke og vis, hvordan femaktsstrukturen overholdes. Vis begivenhederne i hver handling med visuel assistance som en tidslinje.
Del klassen op i grupper. Giv hver gruppe en speciel fortælleprompt, der fremmer fantasien og overholder femaktsstrukturen. Eleverne kan vælge deres egne emner, eller lærerne kan give dem en liste over interessante og tankevækkende emner at vælge imellem. Bed hver gruppe om at komme med ideer og lave en hurtig sketch, der overholder femaktsstrukturen. Tilskynd dem til at inkludere anspændte situationer og konklusioner.
Tilskynd til en klassediskussion, efter at hver gruppe har udført sit sketch. Bed eleverne om at overveje deres følelser omkring den stigende spænding og de mest spændende øjeblikke. Tilskynd eleverne til at relatere denne viden til fortællinger, de kan lide at læse, se eller høre.
Stykkets første akt fungerer som en introduktion, der lægger grunden til fortællingen. Kampen begynder at tage form, efterhånden som personlighederne præsenteres, og den politiske uro i Rom udvikles. Det er også protasis-stadierne, der introducerer publikum til hovedpersonerne og skuespillets rammer.
Akt 2s voksende handling er, hvor konflikten og spændingen bliver mere intens. Den indeholder afgørende hændelser, herunder sammensværgelsen om at dræbe Cæsar, planlægningen af konspiratørerne og konflikten mellem Brutus og Cassius.
Selvom det er en typisk fortællestruktur, er det ikke alle skuespil, der præcist følger femaktsstrukturen. Nogle skuespil kunne have færre eller flere akter eller mærkelige strukturelle arrangementer. Femaktsstrukturen er dog stadig et nyttigt værktøj til at undersøge mange store skuespil, herunder "Julius Cæsar".