Skuespil har været en populær form for underholdning siden det antikke Grækenland. Et vigtigt aspekt af skuespilskrivning er brugen af en formel plotstruktur, såsom den fem-akters dramatiske struktur, for at give en klar og organiseret ramme for at konstruere en historie. Strukturering hjælper forfattere med at skabe et sammenhængende plot med veldefinerede plotpunkter og karakterbuer, som kan øge publikums nydelse og forståelse af stykket. Der er to hovedtyper af dramatiske strukturer, der bruges til at karakterisere skuespil. Aristoteles var en af de første, der skrev om drama og beskrev dets tre segmenter: begyndelse, midte og slutning. Med tiden udviklede dramaer sig, den romerske digter Horace gik ind for fem akter, og mange århundreder senere udviklede en tysk dramatiker, Gustav Freytag, den fem-akters struktur, der almindeligvis bruges i dag til at analysere klassiske og Shakespeare-dramaer. At udforske elementerne i fem aktstrukturer i et teaterstykke kan føre til en spændende opdagelsesrejse. Den afdækker de centrale plotpunkter, karakterudviklinger og tematiske motiver, der bringer historien til live. Dette øger ikke kun nydelsen af stykket, men det giver også en kraftfuld ramme for at analysere og fortolke den. Denne struktur er blevet en af de mest populære dramatiske strukturer, der bruges i succesrige romaner, noveller og skuespil i én scene, da den giver en klar historieform og byggesten til forfattere til at skabe overbevisende plots og veludviklede karakterer, herunder bikarakterer . Mønstret af denne fem-akters historiestruktur kan ses i det velkendte plotdiagram kaldet Freytags pyramide, også kendt som den dramatiske bue. Det er en visuel repræsentation af et stykke i fem akter, der viser plottets struktur i form af udstilling, stigende handling, klimaks, faldende handling og opløsning:
Treaktsstrukturen
Aristoteles mente, at hvert stykke poesi eller drama skal have en begyndelse, midte og slutning. Disse inddelinger blev udviklet af romeren Aelius Donatus og kaldte Protasis, Epitasis og Catastrophe. Historiestrukturen i tre akter har oplevet en genoplivning i de senere år, efterhånden som biografsucceser og populære tv-shows har taget den til sig.
Femaktsstrukturen
Femaktsstrukturen udvider de klassiske opdelinger og kan overlejres på et traditionelt plotdiagram, da det følger de samme fem dele. Shakespeare-skuespil er især kendt for at følge denne struktur.
I illustrationen ovenfor er plotdiagrammets narrative bue mellem femaktsstrukturen (øverst) og Aristoteles' inddelinger (nederst).
Format af en femakts plotstruktur
1. akt: Udstillingen
Her lærer publikum rammerne (tid/sted), karakterer udvikles, og der præsenteres en konflikt, som regel med indførelse af en eller anden form for spændende kraft. En spændende kraft eller hvad der kan omtales som en inciterende hændelse kan være i form af en begivenhed eller omstændighed, der forstyrrer status quo og sætter plottet i gang, hvilket får hovedpersonen til at tage affære og begynde deres selvopdagelsesrejse.
Akt 2: Rising Action
Handlingen i denne handling fører publikum til klimaks. Det er almindeligt, at der opstår komplikationer, eller at hovedpersonen støder på forhindringer.
3. akt: Klimaks
Dette er vendepunktet i stykket. Klimakset er karakteriseret ved den højeste mængde af spænding.
Akt 4: Faldende handling
Faldende handling er den del af et stykke, hvor konflikten, der blev introduceret i den stigende handling, begynder at trævle op, og spændingen begynder at forsvinde. I løbet af denne fase bliver hovedpersonens kampe ofte løst, og publikum kan begynde at se konsekvenserne af deres handlinger.
Akt 5: Ophævelse eller resolution
Dette er det endelige resultat af dramaet. Her afsløres forfatterens tone om hans eller hendes emne, og nogle gange læres en moral eller lektie.
Hvordan man skriver fem-akters strukturer
At forstå, at de to dramatiske strukturer, nemlig tre- og fem-akters strukturer, har forskellige komponenter og plotpunkter, er afgørende for forfattere og analytikere af skuespil. De følgende trin skitserer, hvordan man skriver et teaterstykke ved hjælp af strukturen i fem akter.
Identificer nøglepunkterne i plottet: Begynd med at identificere de vigtigste begivenheder, der vil forme historien, såsom den inciterende hændelse, klimakset og opløsningen.
Del historien op i fem akter: Del historien op i fem dele: introduktion, stigende handling, klimaks, faldende handling og opløsning.
Sæt scenen: Introduktionen skal etablere rammerne og introducere hovedpersonerne, samtidig med at den opstiller hovedkonflikten, der vil drive historien.
Byg spændingen: I den stigende handling skal hovedpersonen møde stadigt sværere forhindringer, der øger indsatsen og skaber spænding for publikum.
Reach the Climax: Det vigtigste klimatiske øjeblik er historiens vendepunkt, hvor hovedpersonen skal konfrontere hovedkonflikten og træffe en afgørende beslutning.
Begynd opløsningen: Den faldende handling skal give en følelse af afslutning og begynde at binde løse ender fra historien.
Bring historien til en afslutning: I opløsningen skal hovedpersonen opnå en form for opløsning, enten positiv eller negativ, der giver en følelse af afslutning for publikum.
Rediger og revider: Når historien er færdig, skal du revidere og redigere strukturen efter behov for at sikre, at historien flyder jævnt, og den dramatiske struktur anvendes effektivt.
Ved at følge disse trin kan du skabe en fem-akters dramatisk struktur, der effektivt engagerer dit publikum og giver en overbevisende fortælling.
Eksempler på fem akters struktur med Shakespeares skuespil
Romeo og Julie, et af Shakespeares mest kendte skuespil, fungerer som et godt eksempel på strukturen i fem akter. Ved at bruge Freytags pyramide til at analysere plottet, kan vi se, hvordan stykkets begivenheder udspiller sig og identificere de centrale plotpunkter, der driver historien fremad.
Beliggenhed: Verona Italien, 16. eller 17. århundrede
Karakterer: Capulets og Montagues, nærmere bestemt Romeo og Julie
Konflikt: Montagues og Capulets skændes
Akt 2: Rising Action
Romeo og Julie forelsker sig, men kan ikke være sammen, fordi deres familier ikke kan lide hinanden. De beslutter sig for at blive gift i hemmelighed. ,
3. akt: Klimaks
Efter at have styrtet Capulet-festen går Tybalt efter Montague-besætningen og dræber Mercutio.
For at hævne sin ven duellerer Romeo med og dræber Tybalt - Julies kusine.
Romeo bliver forvist, men inden han går giver han Juliet en ordentlig bryllupsnat!
Akt 4: Faldende handling
Julies forældre arrangerer et ægteskab for hende til Paris.
Hun og Friaren har en omfattende plan for at få hende ud af et andet ægteskab ved at forfalske hendes død. En del af denne plan er, at Romeo vil modtage et brev, der siger, at hun ikke er død.
Romeo - som aldrig har modtaget brevet - tror, at Juliet er død (se vores artikel om dramatisk ironi ).
Romeo køber gift og går til hendes grav for at begå selvmord.
Akt 5: Ophævelse eller resolution
Romeo konfronterer Paris ved Julies grav og slår ham ihjel, inden han tager sit eget liv.
Juliet vågner af sin sovedrik for at se, at Romeo har begået selvmord.
Hun tager hans dolk og dræber sig selv.
Friaren og sygeplejersken forklarer Capulet- og Montague-familierne, at de to elskende blev gift i hemmelighed.
Begge familier er kede af situationen og lover at afslutte deres langvarige fejde.
Som du kan lide det
As You Like It, en pastoral komedie af William Shakespeare, er en eksemplarisk historietype, der følger strukturen i fem akter.
Kulisse: Frankrig, historien starter i hertug Fredricks hof, men resten af stykket foregår i Ardenneskoven.
Karakterer: Duke Frederick, Duke Senior, Rosiland, Celia, Orlando, Oliver, Touchstone og Jaques
Konflikt: Hertug Frederick har forvist sin bror, Duke Senior, til skoven. Hans datter, Rosiland, bliver kort efter forvist. Orlando må undslippe forfølgelserne af sin ældre bror, Oliver.
Akt 2: Rising Action
Rosalind forklæder sig som en ung mand, Ganymede.
Der er en hel del fejlagtig identitet i skoven, og mange karakterer forelsker sig i mennesker, der ikke elsker dem.
3. akt: Klimaks
Rosalind/Ganymede arrangerer snedigt et sæt løfter for at sikre, at alle bliver gift, og ingen vil blive skuffet.
Rosalind afslører derefter sin sande identitet for de andre karakterer.
Akt 4: Faldende handling
Orlando redder sin bror fra en løve, og de to bliver forsonet. Oliver forelsker sig i Aliena.
Der er et kæmpe bryllup for alle par.
Akt 5: Ophævelse eller resolution
Alle karaktererne, undtagen Frederick og Jacques, som bliver religiøse eneboere, vender tilbage til hertugdømmet.
ELA-Literacy.RL.6.2: Determine a theme or central idea of a text and how it is conveyed through particular details; provide a summary of the text distinct from personal opinions or judgments
ELA-Literacy.RL.7.2: Determine a theme or central idea of a text and analyze its development over the course of the text; provide an objective summary of the text
ELA-Literacy.RL.8.2: Determine a theme or central idea of a text and analyze its development over the course of the text, including its relationship to the characters, setting, and plot; provide an objective summary of the text
ELA-Literacy.RL.9-10.2: Determine a theme or central idea of a text and analyze in detail its development over the course of the text, including how it emerges and is shaped and refined by specific details; provide an objective summary of the text
ELA-Literacy.RL.11-12.2: Determine two or more themes or central ideas of a text and analyze their development over the course of the text, including how they interact and build on one another to produce a complex account; provide an objective summary of the text
ELA-Literacy.RL.6.5: Analyze how a particular sentence, chapter, scene, or stanza fits into the overall structure of a text and contributes to the development of the theme, setting, or plot
ELA-Literacy.RL.7.5: Analyze how a drama’s or poem’s form or structure (e.g., soliloquy, sonnet) contributes to its meaning
ELA-Literacy.RL.8.5: Compare and contrast the structure of two or more texts and analyze how the differing structure of each text contributes to its meaning and style
ELA-Literacy.RL.9-10.5: Analyze how an author’s choices concerning how to structure a text, order events within it (e.g., parallel plots), and manipulate time (e.g., pacing, flashbacks) create such effects as mystery, tension, or surprise
ELA-Literacy.RL.11-12.5: Analyze how an author’s choices concerning how to structure specific parts of a text (e.g., the choice of where to begin or end a story, the choice to provide a comedic or tragic resolution) contribute to its overall structure and meaning as well as its aesthetic impact
ELA-Literacy.RL.9-10.6: Analyze a particular point of view or cultural experience reflected in a work of literature from outside the United States, drawing on a wide reading of world literature
ELA-Literacy.RL.11-12.6: Analyze a case in which grasping a point of view requires distinguishing what is directly stated in a text from what is really meant (e.g., satire, sarcasm, irony, or understatement)
Sådan Forbinder du Fem-akters Struktur til Tema- og Karakterudvikling
1
Introducer Fem-aktsstrukturen
Giv et kort overblik over strukturen i fem akter, og forklar, at det er en narrativ ramme, der almindeligvis bruges i skuespil, litteratur og film.
2
Definer Tema og Karakterudvikling
Definer tema som den centrale idé eller budskab, der udforskes i en historie, og karakterudvikling som processen med, hvordan karakterer ændrer sig og udvikler sig gennem fortællingen.
3
Identificer Temaer
Vejled eleverne i at identificere de temaer, der er til stede i den tekst eller historie, de studerer. Tilskynd dem til at overveje de store ideer, moralske lektioner eller tilbagevendende begreber, der dukker op gennem fortællingen.
4
Analyser fem Akter
Opdel historien i dens fem akter, og identificer de vigtigste plotpunkter og begivenheder i hver akt. Diskuter, hvordan hver akt bidrager til den overordnede udvikling af historien og karakterernes progression.
5
Forbinder Handlinger med Tema
Analyser, hvordan hver handling bidrager til udforskningen af de identificerede temaer. Diskuter, hvordan begivenhederne, konflikterne og løsningerne i hver akt kaster lys over temaet og uddyber vores forståelse af det.
6
Undersøg Karakterudvikling
Udforsk, hvordan karaktererne ændrer sig og udvikler sig gennem historien, med fokus på deres motivationer, konflikter og vækst. Forbind karakterudviklingen med begivenhederne og konflikterne inden for hver akt, og diskuter, hvordan karakterernes oplevelser bidrager til temaet.
Ofte stillede spørgsmål om The Five Act Play (dramatisk struktur)
Hvad er strukturen i fem akter i et teaterstykke?
De fem akters struktur er et format af dramatisk struktur, der almindeligvis bruges i klassiske og Shakespeare-dramaer. Den udvider tre-aktsstrukturen ved at opdele fortællingen i fem dele: udstilling, stigende handling, klimaks, faldende handling og opløsning.
Hvad er oprindelsen til strukturen i fem akter?
Strukturen i fem akter blev udviklet af den romerske digter Horace og senere brugt af Gustav Freytag til at analysere klassiske og Shakespeare-dramaer.
Hvad er formålet med udstillingen i fem aktsstrukturen?
Udstillingen er første akt i fem akters struktur. Dens formål er at introducere rammerne, udvikle karaktererne og præsentere hovedkonflikten i stykket for publikum.
Hvad er forskellen mellem den stigende og faldende handling i strukturen med fem akter?
Den stigende handling er anden akt i fem akters struktur og leder publikum til klimakset. Det involverer ofte komplikationer og forhindringer for hovedpersonen. Så hvad betyder stigende handling i sammenhæng med et teaterstykke? Det handler om de spændinger og følelser, der skabes. Uden stigende bevægelse ville klimakset mangle den nødvendige opbygning og virkning, og den faldende handling og opløsning ville ikke have samme følelsesmæssige virkning.
Den faldende handling er fjerde akt, hvor historien er ved at være slut, og eventuelle ukendte detaljer eller plottwists afsløres og pakkes ind. Så hvad betyder faldende handling i sammenhæng med et teaterstykke? Det er det modsatte af Rising Action, i Falling Action er historien ved at være slut, og alle ukendte detaljer eller plottwists afsløres og pakkes ind i et øjebliks endelige spænding.
Find flere aktiviteter som denne i vores 6-12 ELA- kategori!