Tiden mellem det 16. og det 18. århundrede var tumult. Revolutions i tankerne provokerede revolutioner i handling. Spredningen af nye ideer blev kendt som oplysningen. Mange af disse ideer blev smedet af den videnskabelige revolution kun 150 år deromkring. Regeringssystemer, der havde eksisteret i århundreder i Europa, blev under øget kontrol. Til sidst udløste oplysningen revolutioner på begge sider af Atlanterhavet.
Videnskaben udviklede sig dramatisk i denne periode, især i midten af det 16. århundrede i den videnskabelige revolution. Gamle videnskabelige ideer fra grækere og romere blev erstattet med nye koncepter baseret på en empirisk tilgang. Årsagen og logikken for den videnskabelige revolution blev vedtaget af en række oplysningstænkere eller "Filosofier". Disse nye, innovative ideer havde indflydelse på politik, videnskab og sociale spørgsmål i denne æra.
Med aktiviteterne i denne lektionsplan vil eleverne analysere både de langsigtede og kortvarige konsekvenser af disse ”revolutionerende” ideer. Studerende vil være i stand til at demonstrere en dybtgående forståelse af både den videnskabelige revolution og oplysningstiden og forstå forbindelserne mellem historie og vores verden i dag.