Fireårige kan ofte fortælle, hvordan en figur i en historie havde det, længe før de kan tegne det. I denne aktivitet genfortæller børnene en historie i tre dele: begyndelsen, midten og slutningen. Med hjælp fra en voksen vælger de, hvad der sker i hvert felt, og ændrer barnefigurens ansigt, så det viser, hvordan figuren har det, mens historien forandrer sig. Den voksne skriver barnets ord ind i billedtekststarterne: »Først, ___.« / »Så, ___. Barnet følte sig ___.« / »Til sidst, ___. Barnet følte sig ___.« Når man ser et ansigt gå fra glad til ked af det til bedre, er det let at se og tale om, hvordan følelser ændrer sig i løbet af en historie.
Skabelonen med tre felter bruger den samme scene i hvert felt, med en barnefigur, der allerede er placeret, og dyrefigurer klar til at tilføje, så børnene kan fokusere på historien i stedet for at bygge siden op. Aktiviteten passer ind i legecentrene eller i en lille gruppe efter en højtlæsning om følelser, og den hænger sammen med temaets arbejde med følelser og med genfortælling af historier i bibliotek- og lyttecentret. I eksemplet bygger et barn et højt tårn, tårnet falder sammen, og en kanin sætter sig tæt på og lytter, indtil barnet har det bedre og bygger igen. Udskriv siderne til gruppens udstilling, eller send dem med hjem, så børnene kan genfortælle historien for deres familier. Børnene skal stadig tegne og skrive selv. Storyboardet er bare en ekstra måde at vise, hvad de forstår.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Afleveringsdato:
Mål: Genfortæl en historie i tre dele, og vis, hvordan figuren har det.
Instruktioner til eleverne
Efter en højtlæsning bladrer du bogen igennem igen og holder pause ved begyndelsen, midten og slutningen. Ved hvert stop spørger du: »Hvad skete der her?«
Sig først, så, til sidst, mens du rører én finger for hver del, så børnene har en enkel måde at huske rækkefølgen på.
Inviter børnene til at vise følelsen med deres eget ansigt, før de navngiver den: glad, ked af det, vred, bange eller rolig. Tal om, hvad der får følelsen til at ændre sig.
Læg enkle rekvisitter, for eksempel klodser og en bamse, i lyttecentret, så børnene kan genfortælle historien i rækkefølge med hænder og krop.
Vis skabelonen, og tænk højt, mens du udfylder det første felt: »Først byggede barnet et tårn. Barnet følte sig stolt.« Lad derefter børnene vælge, hvad der skal i deres egne felter.
Når siderne er færdige, sæt børnene sammen to og to, så de genfortæller deres historie ud fra deres tre felter og peger på hvert felt, mens de fortæller.
Enkle idéer er blandt andet at spille en historie med dukker eller bamser, at sætte tre billedkort i rækkefølge, at genfortælle med rekvisitter i et lyttecenter og at lave et storyboard i tre dele med begyndelse, midte og slutning. De bedste aktiviteter til genfortælling i børnehaven er korte og praktiske, og de lader børnene vise historien, før de skal fortælle den i hele sætninger.
Start med en kort, velkendt historie, og brug de samme tre ord hver gang: først, så, til sidst. Hold én finger op for hver del, eller læg tre kort ud på en række, og spørg: »Hvad skete der først?« Hold hver del til én begivenhed, og læs den samme historie flere gange, så børnene kan gætte, hvad der kommer bagefter.
Genfortælling viser, om et barn har forstået historien og ikke bare hørt den. Den opbygger ordforråd, sans for rækkefølge og vanen med at tale i længere sætninger. Når 4-årige genfortæller, øver de også at se tingene fra en andens synsvinkel, især når de taler om, hvordan en figur havde det på forskellige tidspunkter i historien.
Hold en pause under højtlæsningen, og spørg: »Hvordan tror I, de har det lige nu?« Peg på figurens ansigt og krop i billedet, og inviter børnene til at lave det samme ansigt. Giv et par følelsesord, for eksempel glad, ked af det, vred, bange eller rolig, og spørg, hvad der får figuren til at føle sådan.
At genfortælle betyder at fortælle historiens begivenheder i rækkefølge med nogle af detaljerne. At opsummere betyder kun at nævne den vigtigste idé med få ord. Børnehavebørn lærer først at genfortælle, og en enkel genfortælling med begyndelse, midte og slutning er et godt første skridt mod at kunne opsummere i de senere klasser.
Gør det mindre. Spørg om én del ad gangen, og giv valgmuligheder: »Faldt tårnet sammen, eller blev det stående?« Lad barnet pege på billeder i bogen eller spille delen i stedet for at sige den. Genfortæl først historien sammen, og inviter så barnet til selv at tilføje et ord eller en del.
Ja. Genfortælling handler om at forstå historien, og børn kan vise det på et hvilket som helst sprog. Inviter børnene til at genfortælle på deres modersmål, med kropssprog eller med en blanding af sprog, og opfordr familierne til også at genfortælle yndlingshistorier derhjemme. En voksen kan skrive barnets ord ind i billedteksten på mere end ét sprog.
Foreslå, at familierne spørger: »Hvad skete der først? Hvad så? Hvordan sluttede det?« efter en godnathistorie eller en tur i butikken, på familiens modersmål. Barnets udskrevne storyboard-side er et nemt sted at starte: »Fortæl mig din historie. Hvordan havde barnet det til sidst?«