Før små børn kan tegne et detaljeret billede, kan de pege, vælge og fortælle. I denne aktivitet laver børnene en storyboard-side om en ven: De vælger et sted i børnehaven, vælger figurer til sig selv og en ven og fortæller en voksen, hvad de kan lide at lave sammen. Den voksne skriver barnets ord ind i en enkel sætningsstarter, »___ og jeg kan lide at ___«, så alle børn ender med en tydelig, færdig side, de stolt kan vise frem.
Skabelonen med ét felt gør det enkelt. Børnene vælger et sted, for eksempel stuen, byggekrogen, legepladsen eller kreabordet, og peger på de figurer, de vil have med. Aktiviteten fungerer godt i legecentrene, i små grupper eller en-til-en, og den er en naturlig opfølgning på en billedbog om venskab. Udskriv siderne og lav en klassebog om venner i børnehaven, eller send dem med hjem, så familierne kan se dem. Børnene kan stadig tegne deres egne billeder. Storyboardet er bare en ekstra måde at vise deres idéer på.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Afleveringsdato:
Mål: Lav en side om dig og en ven i børnehaven.
Instruktioner til eleverne
Udskriv hvert barns side, eller vis siderne på en skærm, og sæt børnene i en rundkreds på tæppet, så alle kan se.
Hold din egen side op og sig: »Det her er mig og min ven. Vi kan lide at ___.« Vis børnene, hvordan de peger på billedet, mens de fortæller.
Vælg tre eller fire børn pr. gang, så rundkredsen forbliver kort og fokuseret. Fortsæt over flere dage, indtil alle børn, der har lyst, har haft deres tur.
Bed gruppen om at se på den, der fortæller, og tænke på noget venligt at sige, for eksempel »Jeg kan lide dit billede« eller »Det kan jeg også lide at lave.«
Når et barn nævner en kammerat, så bed vennen om at rejse sig eller vinke. Børnene elsker at se vennen fra siden lige der i rummet.
Hæng siderne op på en venskabsvæg i børnenes øjenhøjde, så de kan se dem igen og tale om dem med familierne ved afhentning.
Enkle idéer er blandt andet en vennekside, hvor hvert barn viser noget, det kan lide at lave sammen med en kammerat, en byggeopgave for to i byggekrogen, en rundkreds med komplimenter og en klassebog om venner. De bedste venskabsaktiviteter til børnehavebørn er korte og praktiske og lader børnene fortælle om rigtige venner i deres egen gruppe.
Hold det konkret. Spørg børnene, hvad en ven gør: deler, venter på tur, hjælper og leger sammen. Peg på de øjeblikke, når de sker i løbet af dagen, og lad så hvert barn vise ét af dem på en storyboard-side eller i en tegning. Når man bruger rigtige handlinger fra børnenes egen gruppe, er det lettere for 3- og 4-årige at forstå, hvad venskab er.
Venskaber giver små børn daglig træning i sociale og følelsesmæssige færdigheder som at dele, vente på tur, vente og sige, hvordan de har det. Når man taler om venner, opbygger børnene også ordforråd, fordi de beskriver personer, steder og handlinger, de kender godt. En lektion om venskab hjælper børnehavebørn med at føle sig knyttet til gruppen, og det gør børnehaven til et mere trygt sted at lære.
Ved diktering siger barnet ordene, og en voksen skriver dem ned præcis, som de blev sagt. Ved selvstændig skrivning sætter barnet selv mærker, bogstaver eller opfundne stavemåder. Børnehaver bruger begge dele: Diktering viser børnene, at talte ord kan skrives og læses op igen, mens selvstændig skrivning træner finmotorikken og den tidlige bogstavkendskab.
På plussiden kan børnene lave en tydelig, færdig side ved at pege og vælge, selv om de endnu ikke kan tegne det, de forestiller sig, og siderne er nemme at udskrive og dele. Ulempen er, at børnehavebørn har brug for en voksen ved siden af, når de bruger enheden. Hold forløbene korte, og brug storyboards som supplement til tegning, ikke i stedet for.
Start med valgmuligheder i stedet for åbne spørgsmål: »Kan du bedst lide at lege med klodser eller at ruttje ned ad rutsjebanen med din ven?« Lad barnet pege på en scene eller en figur, før det siger noget. Tag imod et eller to ord, og byg sætningen sammen. Hvis I arbejder en-til-en væk fra hele gruppen, hjælper det ofte et stille barn til at dele mere.
Lad børnene pege, bruge kropssprog og bruge deres modersmål, og sig derefter de danske ord sammen med dem. En gentagen sætningsstarter som »___ og jeg kan lide at ___« giver tosprogede børn et mønster, de kan bruge igen og igen. Familierne kan hjælpe ved at skrive barnets ord på modersmålet ved siden af det danske på den udskrevne side.
En klassebog gør børnenes arbejde til noget, de kan »læse« igen og igen. Fordi siderne viser deres egne navne, venner og ord, vender børnene ofte tilbage til den af sig selv, genfortæller hver side og genkender velkendte navne. Den viser også hvert barn, at deres idéer er værd at dele med hele gruppen og med familierne.