Brugen af atombomben på Japan for at afslutte 2. verdenskrig er fortsat en af de mest kontroversielle beslutninger i verdenshistorien. Argumenterne for og imod dets anvendelse er en perfekt introduktion til debatten for din historieklasse, og at undersøge begge sider er også en god måde for studerende at forstå folks synspunkter i midten til slutningen af 1940'erne.
Til denne aktivitet vil studerende undersøge begge sider af argumentet til og ikke at bruge atombomben på Japan. Studerende skal oprette et T-diagram, der undersøger hvert argument og de punkter, de gør. For hvert argument skal eleverne medtage titlen på argumentet, en visualisering af argumentets centrale aspekt og en skriftlig beskrivelse, der opsummerer argumentets fokuspunkt.
Udvidet aktivitet
Studerende vil bruge deres forskning fra den oprindelige aktivitet til at deltage i en klassediskussion om, hvorvidt præsident Truman og De Forenede Staters regering var berettigede i brugen af atomvåben på Hiroshima og Nagasaki i august 1945. Lærere skal enten tildele "teamet" at eleven skal være på eller lade dem bestemme selv. For studerende, der argumenterer for, at Truman ikke burde have tabt atombomben, lad dem beslutte, hvad han skulle have gjort i stedet. Studerende skal bruge deres tidligere oprettede storyboards til at hjælpe klassen med at forstå, mens de præsenterer deres argumenter for klassen. Afhængig af lærerens beslutning, kan de score debatten, når den udspiller sig, få de studerende til at stemme på hvilken side, der har vundet, eller hvis en anden klasse er tilgængelig, kan du få den anden klasse til at fungere som de ikke-partiske vælgere.
(Disse instruktioner kan tilpasses fuldstændigt. Når du har klikket på "Kopiér aktivitet", skal du opdatere instruktionerne på fanen Rediger i opgaven.)
Elevinstruktioner
Lav et storyboard, der beskriver argumenter for og imod brugen af atombomben under Anden Verdenskrig.
Opfordr eleverne til aktivt og respektfuldt at lytte til modstridende synspunkter. Husk eleverne på, at forståelse for forskellige perspektiver er nøglen til læring. Model respektfuldt sprog og sæt klare regler for diskussion, såsom ingen afbrydelser og fokus på idéer, ikke personer.
Tildel specifikke roller som moderator, tidtager og debattører. Forklar vigtigheden af hver rolle for at sikre, at alle er engagerede, og debatten forløber organiseret. Dette hjælper eleverne med at tage ejerskab og holde debatten flydende.
Vis eleverne, hvordan de kan understøtte deres punkter med fakta, citater og pålidelige kilder. Opfordr dem til at referere primære kilder eller historiske dokumenter for at styrke deres argumenter og demonstrere kritisk tænkning.
Fastlæg tidsgrænser for åbningserklæringer, modargumenter og afsluttende bemærkninger. Undervis eleverne i at tage noter og forberede modargumenter. Denne struktur sikrer, at alle har en stemme, og at debatten forbliver fokuseret og retfærdig.
Før en klassediskussion om, hvad eleverne har lært, og hvordan deres synspunkter måske har ændret sig. Opfordr dem til at dele, hvilke strategier der fungerede godt, og hvordan de kan anvende respektfuld debat i andre fag eller situationer i det virkelige liv.
De vigtigste argumenter for at bruge atombomben inkluderer at afslutte krigen hurtigt, redde liv ved at undgå en landinvasion, og demonstrere magt for at afskrække fremtidige konflikter. Argumenter imod fokuserer på de massive civile tab, etiske bekymringer, og troen på, at Japan var tæt på at overgive sig uden brug af den.
Begynd med at opdele eleverne i hold, der repræsenterer begge sider af debaten om atombomben. Lad dem researche argumenter, lave T-diagrammer og forberede storyboard. Hvert hold præsenterer deres sag, efterfulgt af modargumenter. Du kan bedømme debatten, lade eleverne stemme, eller involvere en anden klasse som upartiske dommere.
Et T-diagram er en grafisk organiseringsmetode med to kolonner, der giver elever mulighed for at liste og sammenligne argumenter for og imod et emne. I debatten om atombomben hjælper det elever med at organisere beviser og visualisere styrker og svagheder ved hver side.
Opfordr eleverne til at researche historiske kilder fra 1940'erne, analysere primære dokumenter og lave resuméer af hvert synspunkt. Brug storyboard og klassedebatter for at engagere dem og skabe empati for begge perspektiver.
Alternativer inkluderede fortsat konventionel krigsførelse, håndhævelse af en flådeblokade, vente på sovjetisk indtræden i krigen, eller forhandling af betingede overgivelsesaftaler. Hver mulighed havde sine egne risici og potentielle konsekvenser.